TRIMONDI ONLINE MAGAZINE

 

FRONT | Artikel på dansk | HOME 

 

 

 

 

Islamisk eskatologi

 

Både forestillinger om at leve i de sidste tider og troen på, at det ved Guds hjælp eller indgreb i verden lader sig gøre at etablere et muslimsk herlighedsrige, spiller en central rolle i den islamistiske eskatologi. Der er mange variationer herover, men ikke desto mindre er der en række betydningselementer, der udgør den semantiske fællesnævner for denne eskatologiske tænkning.

 

Af Torben Rugberg Rasmussen

 

Både hos den amerikanske religionshistoriker David Cook og hos Victor og Victoria Trimondi, der er forfattere til det omfattende værk Krieg der Religionen. Politik, Glaube und Terror im Zeichen der Apokalypse, finder man det synspunkt, at den islamiske fundamentalismes eskatologiske dimension i vid udstrækning er blevet overset i den kritik, som islamismen har givet anledning til i Vesten. Omdrejningspunktet for denne kritik har i al væsentlighed været jihad forstået som principperne om hellig eller retfærdig krig, martyrietanken forstået som forform til eller religiøs motivation for selvmorderisk terrorisme eller sharia forstået som det juridiske grundlag for den udlovede eller efterspurgte muslimske idealstat. Dette fokus genfinder vi også i den danske islamisme-diskussion.

 

Som konsekvens heraf er det eskatologisk-messianske betydningsindhold i islamismen i al væsentlighed blevet overhørt, overset eller banaliseret bort som en ubetydelig petitesse i forhold til islamismens politiske sigte, selv om det er hovedpåstanden hos Cook og Trimondi, at vi i det religiøst-politiske landskab, som islamismen spænder over, finder en udstrakt revitalisering af islams eskatologiskmessianske betydningsindhold. Det gælder både forestillingen om at leve i de sidste tider, men også forestillingen om, at denne tilstand set i overensstemmelse med Guds frelsesplan blot er et forbigående eller midlertidigt fænomen på vejen mod Dommedag og den paradisiske tilstand, der er i vente for den sandt troende. Tydeligvis har vi at gøre med en religiøs tænkning, der i næsten anmassende forstand er på konfrontationskurs med bærende moderne værdier, men som ifølge Cook og Trimondi ikke desto mindre spiller en vigtig rolle i såvel radikale islamistiske miljøer som i mere kvietistiske eller æstetiserende varianter.

 

Den store popularitet, som den såkaldte 'islamisk dommedagslitteratur', der er en svært gennemskueligt blanding af fantasy, muslimsk apokalyptik og politisk-mytologisk samtidsanalyse, ifølge Trimondi nyder, er således udtryk for en apokalyptisk interesse, der snarere handler om passiv fascination end om aktivistisk engagement. Omvendt finder vi både flyveblade, bøger og hjemmesider, der eksplicit påberåber sig det samme apokalyptiske betydningsindhold, men nu i en form, hvor grænsen mellem forkyndelse, belæring og politisering er ophævet, og flyveblade, bøger og hjemmesider, hvor det mytologiske univers hverken lader sig reducere til æstetisk fascination eller moralsk opbyggelighed, men derimod er indskrevet i en udadvendt, radikal og militant verdensbilledlig forståelse.

 

Her tjener det apokalyptiske betydningsindhold til at promovere og legitimere en kamp, som nok har sine geografiske fortætningspunkter, men som principielt er allesteds nærværende, hvor kampen mod det onde er en kamp mod Vesten, hvor kampens midler og strategier er bestemt af forpligtelsen på at efterleve Guds frelsesplan, og hvor kampens sejrrige udfald altid allerede er givet i kraft af forestillingen om, at der hinsides den nuværende verdens provisoriske fejltilstand står en kvalitativ ny, bedre og mere fuldkommen verden og venter. Det gælder både i et individuelt perspektiv og i et kollektivt, for så vidt det udlovede idealsamfund hinsides den nuværende verdensorden enten omfatter hele menneskeheden eller umma.

 

Apokalypsens bestanddele Selv om den apokalyptisk-messianske tænkning omfatter en række forskellige udgaver, som både varierer i detaljerigdom, i graden af radikalitet og med hensyn til forankringen i Koranen og Hadith-litteraturen, finder vi et fælles mønster eller en tænkning, der er bygget op omkring de samme betydningselementer. Victor og Victoria Trimondi opererer således med flg. otte apokalyptiske betydningselementer:

 

1. Verden og den historie, der udspiller sig her, er set i et eskatologisk perspektiv, det jordiske udtryk for en kosmisk krig mellem det gode og det onde, mellem lys og mørke eller mellem Gud og Satan. Verden er således underlagt eller indskrevet i en universel og ikke-medierbar kamp mellem kræfter og aktører, der repræsenterer Gud, og kræfter og aktører, der repræsenterer Satan.

 

2. Den nuværende periode eller æra i menneskehedens historie er karakteriseret ved det ondes tiltagende magt og dominans - f.eks. i form af korruption, usædelighed, krig, vantro, naturkatastrofer, økonomiske kriser, sygdomme, forbrydelser og social uretfærdighed. Forklaringen herpå skyldes i al væsentlighed vestlig dominans eller indflydelse - ofte formuleret inden for modellen: Sædeligt forfald er lig frafald fra islam er lig knæfald for Vesten.

 

3. En dæmon eller stedfortrædende repræsentant for eller inkarnation af Satan griber magten. Denne figur benævnes sædvanligvis Dajjal. Dajjal lader sig imidlertid ikke blot forstå som en figur eller en person, men i lige så høj grad som et politisk-økonomisk system, der ikke sjældent identificeres med USA, Israel eller et verdensregime, med en

speciel forankring i disse symbolsk-geografiske identiteter.

 

4. Førsteudfordreren til Dajjals falske og undertrykkende magt er Mahdien forstået som en muslimsk Messias-figur. Som leder af en kosmisk hær af mennesker og engle udfordrer han Dajjals magt, men er på trods af sine overnaturlige kræfter og troens heroisme ikke i stand til at matche Dajjal. Mahdien er imidlertid kun forløberen for den genkomne Isa ibn Maryam, Profeten Jesus, i hvis lod det ligger endegyldigt at besejre Dajjal. I moderne islamistisk eskatologi er denne sondring mellem Mahdien og profeten Jesus ofte erstattet af en og den samme frelsesfigur.

 

5. Kampen mellem Gud og Satan føres med alle til rådighed stående midler og med nådesløs grusomhed.

 

6. Tilhængere af Mahdien/Isa ibn Maryam forstår sig selv som Guds krigere og er i kraft af deres missions ubetingede gyldighed som fødselshjælper for et muslimsk herlighedsrige og garanteret en direkte adgang til Paradis villige til at dø som martyrer.

 

7. Udkommet af krigen mellem Gud og Satan er en udslettelse af dem, der ikke anerkender Guds suverænitet og Muhammeds status som den sidste profet. Omvendt belønnes de rettroende muslimer og de ikke-muslimer, der konverterer.

 

8. Efter sin triumferende sejr etablerer Mahdien/Isa ibn Maryam et verdensomspændende gudsrige, der bekræfter islams status som den eneste og sande religion. Grundlaget for denne stat er sharia forstået som guds lov. Dette muslimske herlighedsrige er imidlertid kun kortvarigt - en forløber for den endelige Dommedag, hvor verden bliver tilintetgjort, og universet tvedeles mellem et evigt himmelsk herlighedsrige forbeholdt de gode eller sandt troende og et evigt helvede, hvor de vantro som retfærdig straf kan imødese helvedes pinsler.

Haves: Gnostisk verdensforagt. Ønskes: Kvalificeret teologisk modspil Ifølge Victor og Victoria Trimondi bygger den islamistiske eskatologi på disse otte grundelementer. Der er store variationer og forskellige grader af radikalitet, aktivisme og politisk fantasi, men tydeligvis har vi både med hensyn til den frontale afvisning af eller foragt over for verden, udlovningen af en kvalitativ ny tid og hævdelsen af islams overlegenhed i forhold til andre religioner at gøre med en tænkning, der er på kollisionskurs med bærende moderne værdier.

 

Man kan også sige, at vi har at gøre med en tænkning, der for at undgå, at den muslimske apokalyptik ikke gøres til et speciale for anti-vestlig fantasy eller gnostisk forløsningspolitik, råber på et kvalificeret teologisk, moralsk og politisk modspil.

 

Source: Eskatologi 016 Mellemøstinformation • Center for Mellemøststudier • Syddansk Universitet Odense • 24. årgang • Nr. 09   2007